
Det seneste år har speeded digitaliseringsprocessen gevaldigt op. Så i en tid hvor business-as-usual ikke længere gælder og antallet af forandringer samt hastigheden på dem stiger, stiger forventningerne til nutidens virksomheder også.
Hvis din virksomhed vil være med i kampen om forbrugeren, skal du fokusere på hele kundeoplevelsen. Men den gode kundeoplevelse koster kræfter, ressourcer og værktøjer.
For langt de fleste virksomheder kræver udvikling, optimering og øget kompleksitet ofte hjælp og sparring udefra. Her er partnerskaber, hvis gjort korrekt, en fantastisk løsning.
Ved at indgå partnerskaber trækkes der ekstern ekspertise ind og dermed skabes de bedste forudsætninger for en samlet bedre kundeoplevelse end en virksomhed selv ville kunne skabe.
Zendesks CX-trends 2021 rapport viser, at hele 75% af kunderne, hvis givet en god kundeoplevelse, gerne vil betale mere for en vare. Men den gode kundeoplevelse er blevet mere kompleks end blot en sød stemme i den anden ende af telefonen.

Kunderne forventer den komplette omnichannel-oplevelse
Sideløbende med at virksomhederne har måtte tilpasse sig en ny hverdag, en hverdag hvor konkurrencen om forbrugeren er steget voldsomt og nu foregår på den globale scene, så forventer den moderne forbruger også en komplet og køreklar omnichannel oplevelse. De forventer; hastighed, kanal-frihed og ikke mindst døgnåbent.
Nedenfor ses de mest brugte kanaler for den moderne forbruger - 8 kanaler, 8 forskellige set-ups, som alle gerne skal samles, således kundeservice medarbejderen, kan give svar nemt og hurtigt, uden at kunden skal forklare grunden for henvendelsen mere end én gang.

Èn kanal, er som vist ikke længere nok, hvilket understøtter den stigende kompleksitet, der forventes af CX- systemer og set-ups. Her kan partnerskaber give god værdi, da ét system sjældent kan tilgodese alle kanaler. Hos helphouse.io har vi allieret os med de bedste partnere. Partnere med produkter, der supplerer vores, fx chatbots, telefonsystemer og feedback værktøjer.
“På baggrund af vores partnerskab med helphouse.io planlægger vi at implementere mange flere gode løsninger for enterprise kunder. Den konstante stigning i kundernes forventninger betyder, at mange af vores kunder har brug for pålidelige implementeringspartnere ligesom helphouse.io til at designe, optimere og vedligeholde processer. Heri ligger, for os, den virkelige værdi i partnerskaber - at have en partner, der supplerer ens eget produkt og giver mulighed for at levere den bedst mulige løsning til egne kunder."
-Pierce Buckley, Partner Alliance Director hos babelforce
Gode partnere sætter ekstra krydderi på vores kundeløsninger.
Vi har teamet op med de bedste af de bedste, således vi kan tilbyde vores kunder den komplette omnichannel løsning og allerede tidligt i vores forløb med kunderne inddrager vi de partnere, der er relevante for det pågældende projekt.
Når vi afholder workshops med eksisterende eller potentielle kunder og vi støder på eventuelle blind-spots, altså områder hvor kunden har et helt specifikt ønske eller behov til løsningen, inddrager vi den bedst egnede partner. Partneren skal have den fornødne ekspertise på det pågældende område, således kunden føler sig tryg i inddragelsen af partneren.
At danne partnerskaber er ikke noget nyt for os. Vi fik vores første partner i 2019 og siden da er vores partnerskaber kun vokset.
“Vi har ikke altid haft helt styr på det der med partnerskaber. Det er faktisk ikke så nemt som det virker til. For at få mest ud af et partnerskab, kræver det hårdt arbejde, respekt og ikke mindst gensidig vilje. Det har vi lært over årene og i dag høster både vores kunder og vi selv frugten af vores partnerskaber.”
-Rune Ersgard, CCO hos helphouse.io
Med en position som Customer Experience Experts forventer vores kunder, at vi kan tage hånd om hele processen og netop derfor allierer vi os kun med de bedste.
Vi inddrager ekspertise på områder, hvor vores viden kommer til kort, hvilket giver os mulighed for at løse vores kunders udfordringer på nye måder, se nye perspektiver og ikke mindst udvikle os selv og tilegne os endnu mere ny viden. Derfor sætter vi stor pris på vores partnere og vi har én regel der gælder for dem alle:
“Vi må ikke spilde hinandens tid”
Vi vil over den næste tid præsentere vores partnere én for én, så du kan lære dem at kende og se om de besidder nogle kompetencer, som din virksomhed kan få gavn af. Eller hvis du mener, at du vil kunne hjælpe os med at hjælpe vores kunder via et partnerskab, så ræk endelig ud og lad os tage en snak.
