Glade kunder. Er det ikke det, det hele handler om?

Bliver du også nysgerrig på teknikken og løsningerne bag de gode kundeoplevelser, du får hos andre virksomheder? Det er svært ikke at blive lidt miljøskadet, når man arbejder indgående med noget – som fx kundeservice og kundeoplevelser.

Som konsulenthus med stor ekspertise inden for netop kundeoplevelser har vi hjulpet mange virksomheder – både B2B og B2C – med såvel det tekniske setup som anden optimering af deres kundeservice.

Du kan derfor meget vel være stødt på vores arbejde ude i virkeligheden.

helphouse.io tilbyder vores kunder en holistisk løsning, som omfatter alle aspekter ved optimal drift af kundeservice. Her fortæller vi lidt nærmere, hvad vores kunder får ud af de forskellige ydelser, vi tilbyder. Det kan måske være inspiration for dig og din virksomhed.

Header image.png

Videresalg af SaaS-produkter

Der findes en lang række SaaS-produkter, som fokuserer på optimering af CRM-systemer. Det er imidlertid ikke alle virksomheder, der formår at få lige stor glæde af produkterne. Det er her, vi kommer ind i billedet. helphouse.io er den indirekte genvej til et bredere publikum for udbydere af SaaS-produkter. Vi matcher de rette SaaS-produkter med de rette virksomheder baseret på deres ønsker og behov. Derudover hjælper vi vores kunder med implementering og tilpasning til lige præcis deres virksomhed.

Zendesk

Vi er pionerer inden for skræddersyede apps til Zendesk og andre løsninger, som forenkler den daglige drift i kundeservice. Faktisk er vi den største Zendesk Premier Partner i Europa – og dermed et af de bedst kvalificerede konsulenthuse, du kan finde til formålet. Zendesk er en af de bedste og mest effektive SaaS-løsninger til B2B-virksomheder, som gerne vil optimere kundeoplevelsen. Ud over Zendesk Suiten hjælper vi også vores kunder med implementeringen af særlige apps og løsninger til Zendesk.

Telefoni

Telefoni spiller stadig en afgørende rolle, når virksomheder skal skabe gode kundeoplevelser. Det forudsætter udvikling og implementering af teknologiske løsninger, som kan forbedre samtalen mellem virksomhederne og deres kunder. Vi gør også brug af den seneste teknologi og processer, når vi udvikler optimerede og fleksible telefonisystemer, som vores kunder kan bruge, når de skal hjælpe deres kunder.

Automatisering og kunstig intelligens

Kunstig intelligens har gjort arbejdet i kundeservice væsentlig lettere de seneste par år. Takket være automatisering behøver virksomheder ikke længere at have horder af kundeservicemedarbejdere til at besvare opkald døgnet rundt og udføre andre manuelle processer. Alt dette er fortid, og vi kan bevæge os fremad med hurtige og tilpassede løsninger, der løfter effektiviteten til helt nye højder. Med vores løsninger kan vores kunder afhjælpe deres kunders problemer hurtigere.

Workforce management

Workforce management handler om meget mere end vagtplanlægning. Det er et kraftfuldt værktøj, som virksomheder bruger til at gøre deres medarbejdere mere effektive og produktive. Samtidig kan værktøjet bruges til at forudse behovet for medarbejdere i en given periode og effektivt håndtere vagtplanerne. Ved hjælp af helphouse.ios avancerede løsninger kan vores B2B-kunder nemmere holde styr på tropperne og undgå såvel flaskehalse som overbemanding.

Håndtering af feedback

En af de væsentligste opgaver for kundeservice er at samle og håndtere feedback med henblik på løbende optimering og forbedring. Ikke alle virksomheder har mulighed for at håndtere den feedback, de får, på en professionel måde. Det kan vi imidlertid hjælpe dem med. Vi tilbyder en komplet løsning til optimal håndtering af kundefeedback, der giver større udbytte af de værdifulde tilbagemeldinger. Det er et afgørende element i den holistiske løsning, vi tilbyder vores kunder.

På tværs af kanaler

Du og din virksomhed har et stort udvalg af kanaler til rådighed, når I vil have jeres brands budskab ud og åbne for dialog med dine kunder. Det kan fx ske via sociale medier, telefoni, e-mail og mange andre kanaler. Ved at bruge disse forskellige kanaler parallelt med hinanden kan I optimere driften af jeres kundeservice – ligesom flere af vores B2B-kunder. Samtidig gør I det nemmere for kunderne at tage kontakt, når de har spørgsmål eller problemer. Hos helphouse.io har vi stor erfaring med udvikling af omnichannel-strategier, der dækker alle kanaler.

Helpdesk-system

I mange år har virksomheder klaret sig med et manuelt helpdesk-system til håndtering af tickets. Det har betydet længere svartider og langsommelige løsninger. Vi kan erstatte det manuelle system med et toptunet og optimeret helpdesk-system, som I kan styre via et enkelt dashboard. Det giver jeres medarbejdere et hurtigt overblik og gør det muligt for dem at vurdere, hvor problemerne opstår i jeres kundeservice.

Konsulentydelser

Som konsulenthus med mange års erfaring forstår vi, hvor vigtigt det er for virksomheder at fokusere på deres kerneforretnings mål og styrker. Derfor tilbyder vi en række omfattende løsninger, der kan automatisere nogle processer og effektivisere andre arbejdsprocesser. Desuden tilbyder vi holistiske og vidtrækkende strategier, der hjælper virksomheder som jeres med at indfri jeres drifts- og vækstmål meget mere effektivt. Blandt vores konsulentydelser er også serviceniveauaftaler, strategisk sparring samt hjælp og vejledning til implementering og optimering.

Integrationer/360º overblik

At have det fulde overblik over virksomhedens data er afgørende – ikke mindst fordi de ofte er fordelt på såvel interne som eksterne datakilder. Vi tilbyder vores kunder et komplet billede af deres virksomhedsdata, som kan give dem værdifuld indsigt. Med et 360º overblik kan virksomheder udvikle mere retvisende forecasts, lave nøjagtige rapporter samt opnå en højere grad af compliance i forhold til internationale love og regler. Med denne dataintegration kan I sætte skub på den digitale omstilling, opnå en bedre forståelse af jeres kunder og samtidig spare både tid og ressourcer.

Effektivisér din kundeservice sammen med helphouse.io

Ved at inkludere alle de ovennævnte aspekter og egenskaber i én samlet og holistisk løsning hjælper vi vores kunder med at løse centrale udfordringer. Det gør vi igennem en optimering af den digitale kundeservice udført af vores erfarne eksperter på området. Vi hjælper ambitiøse virksomheder med at få en avanceret Zendesk-løsning, som er tilpasset lige præcis deres behov, mål og kundebase. Kontakt os for at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe jer.