
For flere og flere virksomheder er digitale kanaler en nødvendighed for at kunne levere en tilfredsstillende kundeoplevelse. Det betyder også en øget risiko for ondsindede cyberangreb. Samtidig er både kunder og virksomheder optaget af datasikkerhed og privatlivsbeskyttelse, eftersom de i stigende grad interagerer med hinanden online. Data er helt essentielle i forhold til at kunne tilbyde en skræddersyet kundeoplevelse, og datasikkerhed er således et yderst vigtigt parameter – både for virksomheden og kunden.
Kunderne forventer et hurtigt, responsivt og brugervenligt system, hvor der er styr på datasikkerheden. Personligt tilpassede kundeoplevelser kræver, at kunderne afgiver personlige oplysninger – herunder navn, adresse og telefonnummer m.m. – til virksomhederne. Virksomheder skal derfor sikre, at de med de seneste sikkerhedsværktøjer kan håndtere, kontrollere og beskytte kundedata og kundernes privatliv.
Heldigvis findes der værktøjer som gert.io, der kan hjælpe dig med at passe på kundernes data uden samtidig at spænde ben for den gode kundeoplevelse. ert.io er en avanceret data-bot, som nemt og hurtigt kan integreres i Zendesk.
Hvorfor er det afgørende at beskytte kundedata?
Cyberkriminalitet er et stigende problem og kan potentielt forvolde stor skade for virksomheder. Risikoen for databrud er noget, som virksomheder vil undgå for enhver pris. Det er således mere afgørende end nogensinde at beskytte kundernes data.
Virksomheder skal tage de nødvendige forholdsregler, som kan hjælpe med at bekæmpe cyberkriminalitet og forbedre datasikkerhed. Noget så almindeligt som en e-mailadresse er væsentlig og attraktiv for cyberkriminelle.
Hvordan kan gert.io forbedre datasikkerheden?
Den største udfordring for virksomheder, som skal sætte ind over for databrud, er at truslerne kommer både udefra og indefra. En trussel som ransomware koster virksomheder mere end 75 milliarder dollar hvert år, og endnu mere kritisk bliver det, når hackere frigiver de stjålne data på det mørke net i jagten på profit. Teknologien bag gert.io hjælper med at afværge truslen ved at sikre dine kundedata.
gert.io er en data-bot, som er integreret i Zendesk – et førende system til helpdesk management, som også passer godt på dine data. Data-botten gør det muligt at opsætte egne kriterier for beskyttelse og anonymisering af kundedata i de tickets, som virksomheden modtager via Zendesk. gert.io kan helt uden besvær integreres i enhver platform, som er baseret på Zendesk. Her vil botten passe sit arbejde i baggrunden uden at lægge beslag på store dele af systemressourcerne.
Herunder kan du læse, hvordan gert.io kan hjælpe med at beskytte kundeoplysninger imod datatyveri, hacking og anden kriminalitet.
Anonymiserer kundedata
Kundeoplevelser er nøglen til succes for virksomheder, men for at kunne tilbyde en uforlignelig service er virksomhederne nødt til at indsamle oplysninger om deres kunder. Og det er netop her, gert.io kan gøre hele forskellen. Botten, der er baseret på kunstig intelligens, sikrer værdifulde kundedata ved hjælp af anonymisering. Den beskytter personlige oplysninger såsom navn, CPR-nummer, adresse, telefonnummer, alder, køn, betalingsoplysninger og andre personhenførbare oplysninger som fx enhed, model og lokalitet.
Alle oplysningerne deles mellem flere forskellige personer – afhængig af, hvad kundens henvendelse drejer sig om – men gert.io og Zendesk sikrer, at dataene er beskyttet, når der kommunikeres på tværs af helpdesk-systemet. Ud over anonymiseringen, gør botten det også muligt for kundeservicemedarbejderne at verificere oplysningerne, fordi det kan spores, hvor de stammer fra.
Definerer parametre for datasikkerhed
Ifølge Pew Research Centre, svarer 81 % af de adspurgte amerikanske forbrugere i en undersøgelse, at de potentielle risici, som de oplever, når virksomheder indsamler data, vejer tungere end fordelene. Desuden viser europæisk forskning, at 55 % af kunderne frygter, at kriminelle eller svindlere kan få adgang til deres data, og ca. 30 % er bekymrede for, om annoncører, virksomheder og fremmede regeringer har adgang til oplysninger uden deres viden. gert.io har et par esser i ærmet, som kan skabe tiltrængt tryghed for både kunder og virksomheder og samtidig facilitere enestående kundeoplevelser.
gert.io tilbyder datasikkerhed ved at definere parametre for indsamling, sortering og håndtering af data. Ved hjælp af komplekse algoritmer, genkender botten, hvilke data der er nødvendige, når en kunde opretter en klagesag eller henvender sig for at få en ordrestatus.
Henvendelserne køres igennem filtre, der bevarer anonymiteten og forebygger eventuelle datatyverier foretaget af hackere. Botten kan med andre ord skelne mellem e-mailadresser og bankoplysninger. Parametrene og filtrene hjælper ligeledes med at forhindre datalæk til tredjeparts-apps.
Sørger for backup og assistance
gert.io er en data-bot, som understøtter de dygtige kundeservicemedarbejdere, der til gengæld tager over, når en henvendelse kræver menneskelig involvering. Derudover har botten en omfattende backup-funktionalitet og fjerner desuden andre sårbarheder. Hele systemet holdes løbende opdateret af erfarne it-teknikere for at sikre optimal beskyttelse imod angreb med ransomware.
Ifølge en rapport udfærdiget af Cisco oplyser 84 % af forbrugerne, at de ønsker mere kontrol over, hvordan deres data bliver brugt. Rapporten angiver også, at 80 % af de adspurgte udtrykker et ønske om at kunne beskytte deres data. Den samme undersøgelse viser desuden, at 43 % af de adspurgte ikke er i stand til at beskytte deres persondata, hvilket illustrerer behovet for en bot som gert.io.
Skjuler følsomme oplysninger for uautoriseret personale
Ifølge en undersøgelse udført af Epsilon er 80 % af forbrugerne mere tilbøjelige til at handle med virksomheder, som tilbyder personligt tilpassede oplevelser. En anden undersøgelse udført af Adobe angiver, at 67 % mener, det har stor betydning, at virksomheder kan tilpasse det indhold, der vises, så det automatisk afspejler kundens aktuelle kontekst. Undersøgelserne illustrerer vigtigheden af data i forhold til kundeoplevelser. Kundedata er nødvendige for at kunne yde en bedre service, men personoplysninger skal naturligvis kun være tilgængelige for autoriseret personale.
gert.io kan hjælpe med at skjule følsomme kundeoplysninger for uautoriserede medarbejdere. Hvis for eksempel en medarbejder på et lavere sikkerhedsniveau ikke kan se følsomme oplysninger såsom bankoplysninger og adresse, beskytter bottens filtre disse oplysninger. Derudover har medarbejdere på højere sikkerhedsniveauer adgang til en søg og skjul-funktionalitet.
Opfylder krav til compliance på tværs af lovgivninger
En anden fordel ved gert.io er, at botten er kompatibel med forskellige internationale lovgivninger som fx GDPR, CCPA, LGPD, PIPEDA, APEC og CBPR. Disse love er indført i forskellige lande rundt omkring i verden med henblik på at beskytte forbrugerne imod datatyveri og højne datasikkerheden.
Siden begyndelsen har gert.io været baseret på vores ønske om at fremme privatlivsbeskyttelse, sikkerhed, compliance og gennemsigtighed. Denne tilgang indebærer, at vi understøtter vores kunders overholdelse af gældende krav om databeskyttelse. Uanset, hvilken lovgivning din virksomhed opererer under, kan gert.io hjælpe dig.
Bundlinjen
I Helphouse er vi optagede af at forbedre kundeoplevelsen uden at gå på kompromis med datasikkerheden. Vi løser komplekse udfordringer i forhold til databeskyttelse med integrerede løsninger og hurtig respons fra vores tekniske eksperter.
Kundeoplevelser er baseret på indsamling af kundeoplysninger, hvilket gør det nødvendigt at indføre sikkerhedstiltag, som beskytter de indsamlede data. Med sine løsninger til databeskyttelse i Zendesk kan gert.io hjælpe din virksomhed til sikker vækst. Kontakt os for at høre mere om de forskellige løsninger, vi har til virksomheder som din.
Lad os tage en snak om hvordan vi kan optimere dine kundeoplevelser